Litteratur lindrer livskriser. Om det især er for den, der skriver, eller for den, der læser, er et åbent spørsmål. Sikkert er det, at den samtidslitteratur, der handler om vejen videre i livet efter et traume, bliver læst med stor interesse, fordi den tjener som et spejl, og fordi vi kan forstå, at vi ikke er alene. I Liv Nimand Duvås 'Rosenreglen' forsøger hovedpersonen Kat at komme overens med en række overgreb fra de tidlige teenage-år, hvor hun poserede for en fotograf. Nu forsøger hun som voksen at generobre sin historie og seksualitet gennem en række malerier og en performance. Ugens anden litterære hovedperson, Agnes, møder vi i Amalie Langballes 'Forsvindingsnumre'. Hun bearbejder sin mors dødsfald gennem tilfældig sex og stoffer. "'Jeg kommer,' og det sprøjter, og jeg får fred i cirka ti sekunder, for når jeg kommer, er jeg ingen steder i verden." Som et apropos til de to romaner diskuterer vi begrebet 'diagnoselitteratur'. Skal man virkelig være psykisk eller fysisk syg eller have mistet et familiemedlem for at være digter og forfatter i dag?
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
