Lindegården

„Den store Idiot,“ hviskede Lissy rasende til Bodil henne ved Anretterbordet, „hun er saa dum som en Ko og ødelægger det hele.“

Jeg kan takke min Mor for, at hun, den Gang hun saa, hvor jeg døjede, tog mig derfra og satte mig i et ordentligt Hjem, ellers var det ikke godt at vide, hvordan jeg var endt.“