‘Rockhistorier': Fly in the Ointment / Post-Punk 1977-1981

Parallelt med 1976-punken dukkede en række navne frem, der alle vendte sig mod rockmusikken, som den havde udviklet sig op gennem 1970erne. Væk med arven fra den sorte musik og begreber som swing og synkoper til fordel for et stift, neurotisk, sammenbidt og ’hvidt’ udtryk med et overvejende negativt drive.



Alting vendtes på hovedet i forsøget på at finde et udtryk, der kunne dække tidens stemning af opløsning, nedtur, angst og paranoia i kølvandet på oliekrise, strejker, storbyer i forfald terror, politisk polarisering, våbenkapløb, massiv ungdomsarbejdsløshed, racespændinger og en udbredt pessimisme. Uden at glemme at være ung og trykke den af, selvom det kom lidt anspændt til udtryk, idet speed var scenens foretrukne drug.



Den amerikanske version af punk var fra starten mere differentieret og mindre rigid end den britiske, og måske var Clevelands stolte sønner Pere Ubu det første egentlige postpunk-band. Men også The Residents, Tuxedomoon, Television, Talking Heads og Devo var tidligt ude med stilskabende udgivelser.



Disse bands nød dog større anerkendelse i det grå, postindustrielle England, hvor hver større by havde en aktiv musikscene, hvor de nye muligheder udforskedes med brask og bram. Navne som Wire, Public Image Ltd, The Pop Group, Joy Division, The Slits og Magazine skabte nye veje, mens et netværk af små uafhængige pladeselskaber gjorde det muligt at få musikken ud på plade.



Playliste:



1. Pere Ubu: 30 Seconds over Tokyo (1975)2. Buzzcocks: Boredom (1977)3. Devo: Jocko Homo (1978)4. The Fall: Bingo Master’s Break-Out! (1978)5. Wire: I Am the Fly (1978)6. Public Image: Poptones (1979)7. The Pop Group: We Are All Prostitutes (1979)8. Magazine: Permafrost (1979)9. The Slits: Typical Girls (1979)10. Joy Division: New Dawn Fades (1979)11. Young Marble Giants: Brand – New – Life (1980)12. Sods: Marble Station (1981)13. Tuxedomoon: Incubus (Blue Suit) (1981)14. Birthday Party: King Ink (1981)15. Ballet Mécanique: Leathern (1981)