Ditte Holm Bro

hele natten har hun tygget drøv på noget, hun ikke kunne synke.

Den særegne glæde ved at lykkes med det, man sætter sig for, en vandret streg sat under et facit.

Han passerer uden at tage notits af Valborg, styrer den tunge cykel ned ad Grønningen.

Men det er ikke helt rigtigt, et hus for eksempel, et hus ældes, og et hus ånder ikke).

Det er også snart på tide at invitere hende og Mogens over, de havde gjort det så fint sidst, og nu er det deres tur.

Dampen gør køkkenet en anelse uvirkeligt, som et billede, synes Valborg.

Hun trækker cyklen forbi de blanke gravsten, de små firkantede lodder, der nemt kan vække en trang til forplantning.