Louise Ardenfeldt Ravnild

Jeg græd, da han fremsagde sit løfte med stærk og klar røst, selvom hans øjne afslørede en ophedet længsel.

Han elskede mig så højt.

rande under øjnene og dybe

Hans mund fortrak sig i et skævt smil. “For nemheds skyld er jeg allerede pakket ud. Batterier ikke nødvendige.”