En augustdag i 2005 blev Zandra Berthelsen pludselig landskendt. Som den ældste af pigerne fra Tønder-sagen. Som offer for seksuelle overgreb og psykisk terror af så grov karakter, at det rystede en hel nation.

Siden har stemplet fulgt hende: Pigen fra Tønder-sagen. Forbi plejeforældre og opholdssteder. Ned i misbrug og frem til indlæggelser på psykiatrisk hospital. Hen til randen af selvmord — og med en nål i armen på Halmtorvet. Men for tre år siden fik Zandra Berthelsen nok. For ingen er for altid bare én af pigerne fra Tønder-sagen, og hun traf en beslutning om at ændre sin historie og sin livsbane. Nu fortæller hun for første gang sin historie.

Jeg er her jo er på én gang ubærlig, voldsom og livsbekræftende læsning om en ung kvinde, der formår at veksle et grusomt livsvilkår til en enorm drivkraft og livsvilje. Zandra har taget styringen i sin egen historie — og bruger den til at dykke ned i, hvad der skete, hvad det har gjort ved hende, og hvad hun kan bruge det til.