Helle Helle

– Det der, du sagde til mig. Med folk. Sådan noget gider jeg aldrig mere høre på.

– Nej. Undskyld.

– Du behøver ikke at undskylde. Du skal bare aldrig komme med sådan noget igen.

– Hvor? Jeg skal nok betale.

– Med hvad?

Tine rejste sig. Hun gik ud og tog overtøj på, kom ind med sin pung i hånden:

– Jeg henter rosenbrød. Nu skal vi have det lidt hyggeligt.

– Tine, jeg egner mig ikke til at sælge parfume.

– Du lærer det, sagde hun og gik.

Jeg satte kaffe over. Jeg stod ved køkkenvinduet og vinkede ned til hende, da hun kom tilbage. Hun svingede bagerposen over hovedet

1
Senere går hun over markerne med et blomkålshoved. Farvel til de kinasko. Alle veje fører til veje. Hun fortsætter ud på Vestergade, forbi de forhaveløse h

Flytter Bob og jeg så til Vanløse, vores hjem var der oven på tanken, og vi fik stavparket. Op og ned ad trappen gik det, Bob bar næsten alt. Papkasser, poser og sække. Konstant sagde