Et af de områder, hvor jeg indtil nu ikke har skrevet særlig meget, er science fiction og fremtidshistorier. Ikke fordi det skorter på ideer. Dem har jeg masser af, men enten har tiden ikke været der eller også har jeg ikke. På samme måde er det med fremtiden. Vi har den konstant foran os som en luftspejling på en varm sommerdag. Vi kan række ud efter den, men aldrig nå den før den opløses og bliver til nutid. Det øjeblik vi lever i. Og snart er den fortid og historie bag os. «Måske» er tre fortællinger som på hver sin måde forsøger at give et bud på, hvordan en nær eller mere fjern fremtid kan komme til at tage sig ud. «Den Blå Service» fortæller historien om bumsen Mahler, som skylder en formue i skat, og om hvordan et fremtidens Europa styret af KLOEN (Konføderationen af Lemfældigt Organiserede Europæiske Nationer) driver gælden ind. “Klonede dage” stiller spørgsmålet om, hvor klogt det er at mennesket leger Vorherre ved at klone og genmanipulere med vores egen art, samt hvilke uforudsete konsekvenser det kan få. «Jeggørdigingenting” handler om et samfund, hvor androider med højt avanceret kunstig intelligens udfører mange slags opgaver i stedet for mennesker. Hvornår holder en robot op med at være en maskine og skal den have rettigheder, hvis den taler, tænker og sanser som et menneske? Det bliver måske aldrig som disse historier foreslår, men ét er sikkert: Hvad der var fremtid i går, vil uvægerligt være historie i morgen. Måske.
