Idioten

Og skønt den ældre rangsperson ville have taget det med sindsro, hvis han erfarede, at de værste ulykker var tilstødt ægteparret Jepantjin, var han blevet frygtelig fornærmet, hvis de havde undladt at tage ham med på råd, når en af døtrene skulle giftes, og så at sige havde gjort det uden hans velsignelse.

Lad os ikke glemme, at motiverne til menneskers handlinger som regel er uendeligt meget mere komplicerede og mangfoldige, end vi bagefter opfatter dem som, og kun sjældent kan skitseres helt præcist.

For et indskrænket »almindeligt« menneske er det ingen sag at bilde sig ind, at man er ualmindelig og original, og ganske uindskrænket at nyde denne følelse. Nogle af vore dages unge frøkener behøver således blot at få håret klippet kort, tage blå briller på og kalde sig nihilister for straks at føle sig overbevist om, at de med blå briller på med ét har fået deres »egne synspunkter«. Andre behøver blot at opdage selv de svageste spor af humane følelser i deres hjerter for straks at bilde sig ind, at ingen andre er så følsomme og gode som dem, og at de er bannerførere inden for samfundsudviklingen. For nogle er det tilstrækkeligt at opsnappe en tanke, der er blevet udtalt af en bekendt, eller at læse et par sider i en bog uden at få hverken begyndelsen eller slutningen med, for straks at tro, at den opsnappede tanke er deres egen og opstået i deres egen lille hjerne. Naivitetens frækhed, hvis man kan kalde det således, kan i sådanne tilfælde nå helt forbløffende højder; hvor usandsynligt det end kan lyde, træffer man dog på det konstant. Denne naivitetens frækhed, denne manglende tvivl på sig selv og sine påståede talenter hos uintelligente mennesker skildrede Gogol ganske fortræffeligt med sin fantastiske figur løjtnant Pirogov i Nevskij Prospekt.