I sin bog “Engelsk litteratur 1900–1947” går Peter P. Rohde i dybden med den britiske litteratur i starten af det 20. århundrede; en periode præget af omskifteligheder og konstant udvikling.
Rohde kommer vidt omkring i sin gennemgang af den engelske litteratur og skriver blandt andet om Virginia Woolf, T.S. Eliot, James Joyce og Aldous Huxley – navne, der stadig giver genlyd mere end 50 år senere. Men bogen kommer også omkring tidens litterære tendenser og de kulturelle, sociale og økonomiske påvirkninger, der afspejlede en periode hærget af blandt andet økonomisk krise, industriel udvikling og to verdenskrige.
Peter Preisler Rohde (1902–1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen “Verdenskrisen og det britiske rige” i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i “Indien og den indiske frihedskamp” (1932) og “Sicilien” (1975).
