Slip livet løs

Så hvil hellere i magtesløsheden, vær på udkig efter det mirakel, du ikke havde forestillet dig, og lad medlidenheden for medmennesket råde! Men vær også bevidst om, at urealistiske forventninger dræber livsglæden. Og har du disse alt for høje forventninger, så bliver det for alvor svært at slippe livet løs

vort samfund anerkender vi dog ikke magtesløsheden som en naturlighed. Den fortrængning gør os skyldsramte, men også stressede, deprimerede og syge.

Men rigtig mange mennesker er skruet sådan sammen, at de hellere vil være skyldige end indse deres magtesløshed.

hændelser som disse „lever“ skylden altid af den fortrængte magtesløshed, men så snart magtesløsheden erkendes, forsvinder skylden.

Magtesløshed og skyld kan ikke leve sammen.

I det øjeblik, hvor magtesløsheden er erkendt, opstår der også en skyldfrihed. Rigtig mange mennesker oplever, at når man indser, at man er magtesløs, fjernes den skyld, som i virkeligheden er det store problem. Dermed fremkalder erkendelsen af magtesløsheden en lettelse. Derfor giver det også afgørende mening at erkende, at det skam også kan være synd for en selv.

Når man i den situation hævder, det ikke er synd for en selv, så opbygger man angst, for angst opstår i kløften mellem det, der er realistisk, og det man bilder sig ind, at man skal kunne holde til.

et er i forventningen, at vi bliver blinde for miraklet. Der, hvor vi ikke leder efter det kreative i det, vi får, fordi det ikke er det, vi forventer os. Så er vi sikre på, at det er en skuffelse, fordi det eneste, der er ordentligt, er det, vi forventer – og fokuserer på. Det er derfor, jeg siger, at vi ikke vil nøjes med miraklet, fordi miraklet er en skuffelse i forhold til det, vi forventede.

vi for en stund opgiver at komme videre.

Ligesom når man sover. Og sover – det gør man jo netop også i magtesløshed, hvor drømmene slippes fri, uden at man kan kontrollere dem. Og når vi er på tur, hviler vi os på en rasteplads eller en bænk, hvor