Den glemte inkvisition

Den 24. april 1818 gjorde stokmesterens håndlanger sit grundige arbejde. Den nihalede pisk, måske vædet med saltvand, ramte hårdt på ryggen af værtshusholder Christian Otto Nagel (1771-1846). Han var mistænkt for at stå i spidsen for en tyvebande, der huserede i det indre København. Den 46-årige Nagel havde siden 1813 drevet et skummelt værtshus i St. Brøndstræde. Det var et sted for alfonser, tyveknægte og undvegne slaver fra Stokhuset. Fra beværtningen skulle han have drevet sit lyssky spil, planlagt indbrud og udstyret personer med ’tyve-nøgler’.

1800-tallets straffeproces var bygget på det såkaldte inkvisitionsprincip,

Værtshusholderens udholdenhed kom ham til gode.

Det hænger sammen med, at i en tid, hvor kriminaltekniske metoder var begrænsede, var den mistænktes rene tilståelse retssystemets alfa og omega