Det brændende kors

Der var helt stille i rummet, men jeg kunne mærke alles tilbageholdte åndedræt, da jeg valgte et nyt sted, og sukket, da jeg havde stukket – og så den ubevidste lænen sig frem mod sengen,

„Når den dag kommer, da vi må skilles,“ sagde han blidt og vendte sig om for at se på mig, „og mine sidste ord ikke er ’Jeg elsker dig’ – så vil du vide, at det var, fordi jeg ikke nåede at sige dem.“

„Men hvis du synes om min, så vil jeg foreslå, at du lægger dig i den igen. Der er pissekoldt herude.“

„Jeg har haft dem i årevis – fordi lænkerne gnavede, aye? Jeg havde slet ikke bemærket, at de var forsvundet.“
Jeg lagde en hånd på hans håndled og gned blidt med tommelfingeren over pulsen, der hvor hans radialisarterie krydsede knoglen.
„Du havde dem ikke, da jeg fandt dig i Edinburgh, Jamie. De har været væk i meget lang tid.“

„Sassenach … jeg elsker dig nu, og jeg vil altid elske dig. Uanset om jeg er død – eller du er – uanset om vi er sammen eller adskilt. Det ved du,“ sagde han stille og rørte ved mit ansigt. „Det ved jeg om dig, og du ved det samme om mig.“

folden og indhente os.
Manden

„Så du er?“ sagde Jamie lavmælt.

Ifølge meddelelsen blev hans lejr torsdag aften den 9. belejret af to tusind regulatorer, som på den dristigste og mest uforskammede facon krævede, at generalen skulle trække sig tilbage over Yadkinfloden med sine tropper.

Deres ansigter lignede ikke hinanden, men de havde alligevel begge de fremtrædende knogler og rene træk, der var deres fælles arv fra MacKenzieklanen.

„Lad os derfor med ærbødighed huske, at Gud har indstiftet og helliggjort ægteskabet, for menneskets velfærds og lykkes skyld …“