Prinsessen på ærten

gamle konge gik hen at lukke op.
Det var en prinsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned ad hendes hår og hendes klæder, og det løb ind ad næsen på skoen og ud ad hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig prinsesse.
»Ja, det skal vi nok få at vide!«tænkte den gamle dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekammeret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edder-duns dyner oven på madrasserne.
Der skulle nu prinsessen ligge om natten.
Om morgenen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.
»O, forskrækkeligt slet!«sagde prinsessen, »jeg har næsten ikke lukket mine øjne den hele nat! Gud ved, hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over min hele krop! Det er ganske forskrækkeligt!«
Så kunne de se, at det var en rigtig prinsesse, da hun gennem de tyve madrasser og de tyve edderduns