Gabriella har været forelsket i Alfons i lang tid. I et svagt øjeblik sendte hun en sexnovelle til ham om et møde mellem dem i Paris, men hun fik intet svar. Måske har han slet ikke læst den. En aften bliver hun ramt af alle minderne, da hun pludselig får en sms fra Alfons. Han er på vej hjem til hende. Følelserne strømmer gennem kroppen; enorm længsel og forventning, men også lyst. Da hun åbner døren, ser hun sine følelser afspejle sig i hans blik.
Kom ind er tredje del af historien om Gabriella og Alfons.
Amanda Backman er en svensk forfatter, der tidligere har udgivet poesi. Hun er født i 1993 og vokset op i Skåne i Sydsverige. Udover at skrive manuskripter og digte arbejder hun som freelanceredaktør i forlagsbranchen.