Junglebogen

Så kiggede han ned mellem gyngende grene på Baloo, der vækkede junglen med sine dybe brøl, og Bagheera, der sprang op ad træstammen med alle tænder blottet.

»Der er altså ikke noget at være bange for,« sluttede Baloo og klappede sig stolt på sin store, lodne mave.

Nu kan jeg huske – hvis ikke det er en drøm – at jeg, før jeg blev en ulv, lå ved siden af den røde blomst, og den var varm og dejlig.«

Jeg henter noget med det samme.«

Hvorfor skulle jeg være bange?«