Autoritet

Hvor var kysten her dog smerteligt smuk, de saftiggrønne farver fra grantræerne gik rent ind i hans hjerne, den vredladne himmel og havet, det brusende saltvand mod stenene, der korresponderede med den heftige strøm af blod gennem hans årer, mens han ventede på, at hun skulle slå ham ihjel eller lade ham tale ud. En kættersk tanke: Der ville ikke være noget særlig forfærdeligt ved at dø herude, ved at blive en del af dette

Følelserne vældede op i ham, og han var på nippet til at græde – af lettelse eller på grund af noget dybere

Da han i kikkerten identificerede hende som biologen, sprang hans hjerte et slag over, blodet rullede, og de små hår på hans arme rejste sig

Den grå farve, der skinnede ned fra himlen, en uophørlig og endeløs grålighed, der var umådelig stille.

Living with Salt var en ombygget fladbundet jolle med en lav bov og en hårdnakket modvilje mod at holde til styrbord

Fra et markeret ansigt indrammet af langt, hvidgulligt hår kiggede manden nu og da stjålent på John

Nu kørte han gennem nattemørket, og vejen førte ham ud til kysten igen og igen.

Han tog af sted fra motellet tidligt, netop som solen kom til syne, spiste morgenmad på en cafe og fortsatte nordpå. Her var landskabet lutter klippeskrænter og skarpe sving og fornemmelsen af, at man ville havne ude i himmelrummet, når man rundede et sving opad.

se, en slags langsom konstatering, der skulle afbøde slaget – at invasionen havde

Han trak hende ind til sig, holdt om hende.