da
Books
Matador er med skaberen Lise Nørgaards ord »en historie om, hvordan jeg så det, da alt tilsyneladende lå fast og pludselig gik i skred«. Matador minder os nemlig om, at alting altid er under forandring — et menneskeligt vilkår, som vi alle sammen deler, og som Korsbæk bliver billedet på.

Tv-serien er gennemsyret af helte, antihelte og skurke, af modstandsfolk og værnemagere, af handlekraftige kvinder og stagnerede mænd. Matador er tilmed optaget i den danske kulturkanon og former fortsat vores syn på Danmark i årene 1929–1947, men der er stadig meget mere at sige om serien. Bogen her giver et filosofisk indblik i den ikoniske danske tv-serie og går i dybden med en række af de store spørgsmål, der lægges an til i serien:

— Hvilke eksistentielle behov kan en paranoid frygt for baciller egentlig dække over?
— Er man nødvendigvis ond, blot fordi man forventer, at andre syr en knap i ens skjorte?
— Bliver mænd overflødige i Matadors univers — og i fremtidens samfund?
— Hvem er seriens største hyklere?
— Hvor langt bør man gå for sin bror?
— Er det en god handling at give sin datter en hest, men ikke sin søn?

Matador og filosofien — Korsbæk til eftertanke er skrevet af 13 danske filosoffer, sociologer, historikere m.fl., som alle elsker tv-serien. Bogen borer sig ned i forskellige filosofiske og eksistentielle temaer fra serien og giver os nye perspektiver på dens elskede karakterer, deres handlinger og menneskelige udvikling.
284 nyomtatott oldalak
A szerzői jog tulajdonosa
Bogforlaget Frydenlund
Első kiadás
2024
Kiadás éve
2024
Már olvasta? Mit gondol róla?
👍👎
fb2epub
Húzza és ejtse ide a fájljait (egyszerre maximum 5-öt)