bookmate game
da
Books
Henrik Day Poulsen

Det opmærksomhedskrævende barn

Børns psyke former sig efter deres forældres og de værdier og tendenser, de observerer i det miljø, de begår sig i. Det moderne menneske er selvcentreret, har lavt selvværd og lever et stresset og præstationsbaseret liv. De voksnes dårlige vaner og uhensigtsmæssige opførsel smitter af på barnet, som i værste fald kan blive egoistisk, opmærksomhedskrævende og destruktivt.
Psykiater Henrik Day Poulsen beskriver det samspil af komplicerede følelser, der kan medføre, at et barn bliver opmærksomhedskrævende. Opnår barnet ikke den nødvendige tryghed, nærvær og konsistens hos forældrene, kan det medføre store problemer med at indgå i nære, stabile relationer.
Bogen følger to børn, som begge har udviklet destruktiv adfærd, og leder efter grundene hertil i børnenes vidt forskellige miljøer. Bogen er letlæselig og henvender sig både til pædagogisk personale, lærere, sundhedsplejersker, socialrådgiver og ikke mindst børnenes forældre.
143 nyomtatott oldalak
A szerzői jog tulajdonosa
Lindhardt og Ringhof
Első kiadás
2016
Kiadás éve
2016
Már olvasta? Mit gondol róla?
👍👎

Benyomások

  • Michal Olsen Tønnesenmegosztott egy benyomást5 évvel ezelőtt
    💡Sokat tanultam

  • Alba21megosztott egy benyomást7 évvel ezelőtt
    💡Sokat tanultam

Idézetek

  • Margrethe Gerberg Hansenidézett4 évvel ezelőtt
    Det er praktisk at inddele ting, da man herved danner sig et overblik og kan kommunikere med andre mennesker med samme forståelsesramme. Ulempen ved enhver klassifikation er, at man bliver for firkantet i sine betragtninger og risikerer at gå glip af vigtige nuancer.
  • Flemming Champion-sandbergidézett4 évvel ezelőtt
    Den opmærksomhedskrævende personlighed udvikles
    For alle forældre er livets måske største øjeblik det tidspunkt, hvor de står med deres nyfødte barn i armene på barselsgangen og beundrer naturens mirakel nummer et; nemlig mennesket. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og det er en naturlig og medmenneskelig tanke, at man vil give ens barn det allerbedste af det man selv har fået, og skåner det for det allerværste, man selv har oplevet. Det er for forældre en utænkelig tanke, at et velskabt, tillidsfuldt og hjælpeløst barn om 20 år bliver kriminel, tager sit eget liv eller måske bliver sindssyg.
    Børns adfærd og psykiske udvikling er betinget af mange faktorer. Det er klart, at det miljø, som et barn vokser op i, i høj grad påvirker barnets måde at tænke og handle på. Forældrenes opdragelse har altid været i fokus, og der er kommet mange bud på, hvad forkert eller rigtig opdragelse er. Mange læger, pædagoger, psykologer, skolelærere og andre er kommet med bud på, hvad der er skadeligt for børn, og hvad der gavner et barns psykiske udvikling. Der har været introduceret mange begreber, som har haft karakter af modefænomener; de har været meget omdebatterede for så siden at forsvinde igen. Tænk blot på begreber som „den frie opdragelse“, „kæft-trit og retning“, „nå-generationen“, „68’ere“, „incestofre“ osv. Børn og unge er også til alle tider blevet inddelt i forskellige grupper alt efter livsstil og opførsel. Eksempler herpå er 1940’ernes „svingpjattere“, 1970’ernes „rockere, diskere og flippere“, 1980’ernes „punkere og yuppier“ samt 1990’ernes „rappere, autonome og skatere“. En opdeling i grupper, hvor man placerer enkeltindivider, er med til at gøre verden overskuelig, men også forenklet. At tilhøre en gruppe giver den unge et tilhørsforhold og noget at identificere sig med. Hvad der betinger om man bliver „yuppie“ eller „rapper“ ved ingen, men det er sandsynligt, at den enkeltes opdragelse og personlighed spiller en stor rolle. Er man usikker og identitetssvag, vil man alt andet lige have et større behov for at tilhøre en bestemt gruppe, der kan give en „sikkerhed“. Man kan opnå „sikkerhed“ ved at være sej og blive rocker, ved at være succesfuld med penge og blive „yuppie“, ved at indtage stoffer og blive „flipper“, ved at lægge vægt på udseende og tøj og blive „disker“, eller ved at være mod samfundet og blive „punker“, „autonom“ eller „rapper“.
    Vores personlighed og måden at forvalte den på kan ikke ses isoleret fra det samfund, som vi lever i. Det er klart, at et meget strengt og totalitært samfund vil have en lavere tærskel for, hvad der accepteres, inden det medfører straf eller anden konsekvens end et mere liberalt samfund. Derfor kan man ikke diskutere menneskers opførsel og personlighedstræk uden at interesse sig for samfundsmæssige aspekter. I de seneste 10 år er det blevet endnu vigtigere at inddrage sociokulturelle forhold på grund af den øgede grad af multi-etnicitet i Danmark. Er man vokset op i et strengt muslimsk samfun

Könyvespolcokon

fb2epub
Húzza és ejtse ide a fájljait (egyszerre maximum 5-öt)