Natteskov

Kan noget modbydeligt ikke være ensbetydende med noget prægtigt hvis begge dele er noget man frygter vil ske? Kærlighed til to ting gør ofte en af tingene rigtig.

un skriver,” svarede doktoren, ”’Husk mig’. Sikkert fordi hun har svært ved at huske sig selv.”

Et billede er en pause tanken tager mellem uvishederne.

på den måde lignede de to halvdele af en bevægelse som mindede om en skulptur, med samme skønhed og absurditet som et begær der er i blomst, men ikke kan bære frugt, ude af stand til at fuldbyrde sin skæbne, en bevægelse som hverken kan røbe forsigtighed eller dristighed fordi den grundlæggende betingelse for fuldendelse ikke findes hos nogen af dem. De var som græske løbere, deres fødder var løftet, men de savnede forløsningen ved den endelige kommando som ville få foden ned igen – evigt vrede, evigt adskilte, i en kataleptisk fast­frosset positur af hæmningsløshed.

om om hun forstod, uden at være bevidst om det, at hun hørte til hos Nora, og at hun ville glemme det hvis ikke Nora brugte sin styrke på at få det til at vare ved.

Hendes fingre søgte fremad, tøvede, skælvede, som om de havde fundet et ansigt i mørket.

Ved De hvad en mand inderst inde ønsker sig?” spurgte doktoren og smilede skævt til baronens ubevægelige ansigt. ”En af to ting: at finde sig én der er så dum at han kan lyve for hende, eller at elske nogen så højt at hun kan lyve for ham.”

t sige at Natteskov primært vil appellere til lyriklæsere, betyder ikke at det ikke er en roman, men at det er så god en roman at man kun vil kunne forstå og påskønne den til fulde med en sensibilitet skolet i poesi.