Livet er ved at rinde ud for doktor Dampe. Det er Grundlovsdag 1867, og doktor Dampe pakker til at blive indlagt på Kommunehospitalet, mens han overvejer, om demokratiet vil overleve. I selskab med sin værtinde, Madam Eriksen, gennemgår doktor Dampe replikker og handlingen i et skuespil, han har skrevet om sig selv og kampen for demokratiet.
Jacob Jacobsen Dampe blev født i 1790 under beskedne kår i København. Som toogtyveårig fik han sin doktorgrad i filosofi. Han forsøgte at leve som fri forfatter, og i artikler og skuespiltekster tog han fat på tidens problemer. I 1820 blev han arresteret for sin aktivitet i en meget lille kreds af mennesker, der var kritiske over for enevælden og ønskede en fri forfatning indført. Set med vore dages øjne var myndighedernes reaktion uforståeligt hård: Dampe måtte i fængsel i tyve år, dels i Kastellet i København, dels i et specielt ombygget statsfængsel på Christiansø, og efter de tyve år fulgte syv års forvisning, hvor han havde forbud mod at bevæge sig uden for Bornholm. Da han i 1848 omsider fik amnesti og kunne vende tilbage til København som en fri mand, var han både glemt og overhalet af historien — som bekendt fik Danmark sin første demokratiske grundlov i 1848. Han døde på Kommunehospitalet i 1867.
Skuespillet ”Doktor Dampe – en demokrat i lænker” blev skrevet til Preben Harris, der spillede rollen som Dampe i Rialto Teatrets opsætningi foråret 2003. Skuespillet peger på, at de demokratiske rettigheder, vi tager for givet i vore dages vestlige samfund, i mange tilfælde har kostet dyrt for levende mennesker, mennesker som os selv. Demokrati er ingen naturtilstand, men noget der skal kæmpes for. Dampe tog kampen op, og de historiske omstændigheder kom til at afkræve ham et meget stort offer.
