Da politibetjenten Anders Enevig i 1963 debuterede som forfatter med bogen “Prinser og vagabonder”, vakte det ikke så lidt opstand. Bogen handlede om de mennesker, han som betjent skulle holde øje med, nemlig vagabonder, sigøjnere, kræmmere, gøglere, gårdmusikanter og andre, der af den ene eller den anden grund blev set skævt til.
Men for Anders Enevig var de mennesker, de fleste var så skeptiske over for, ikke bare hyggelige at få en øl med efter arbejdet. De var også en guldgrube af spændende historier, som den unge betjent satte sig for at skrive ned. Det blev til bogen “Prinser og vagabonder”, og det viste sig, at danskerne var overordentlig interesserede i de omflakkendes folks liv og historie. Anders Enevig har sidenhen udgivet en lang række bøger om gøglere, vagabonder, cirkusartister og andre skæve eksistenser.
Anders Enevig (f. 1923–2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.
