Med en maniodepressiv mor og en slap alkoholskadet plejefar er det klart, at femtenårige Robert ikke har det nemt. På Vesterbro hvor han bor, drukner han sin triste hverdag i billige amerikanske kriminalfilm og skidt amerikansk litteratur og dyrker sine fiktive idoler, han ikke kan leve op til.
Romanen “Jeg er ikke bange” følger Robert i to døgn på 1950‘ernes Vesterbro og giver et øjebliksbillede af unge, som er hårdt ramt af amerikaniseringens bølge – de skæve unge i Roberts liv. Der er den dejlige Bitten på 14, hårdkogte Else, løgneren Jørgen, Tosse-Åge, den helt almindelige Bruno og en homoseksuel mand, som alle sammen bidrager til det skarpe portræt af det miljø og den ungdomskultur, Angelo Hjort kritiserer.
«En herlig og lattermild skrønemager” er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924–97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen “Jeg er ikke bange” (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938–43: «De fædrelandsløse”, “Patrioterne”, “Den sovende by” og «De nederdrægtige”.
