da
Books
Max Weber

Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

«Et barn af den moderne europæiske kulturverden vil uundgåeligt og med rette behandle universalhistoriske spørgsmål ud fra problemstillingen: Hvilken kæde af omstændigheder har ført til, at der netop her i Vesten, og kun her, er opstået kulturfænomener, som ikke desto mindre – det plejer vi i hvert fald at forestille os – indgik i en udviklingslinje af universel betydning og gyldighed?»
Max Weber beskriver nogle af de vigtigste idehistoriske strømninger i den moderne periode ud fra et sociologisk synspunkt. Kapitalisme, calvinisme, metodisme og de baptistiske sekter bliver blandt andet taget op til revision af den markante sociolog.

Max Weber (1864–1920) var en tysk økonom og sociolog. Han er kendt som en af sociologiens grundlæggere, men han skrev også om økonomi, religionssociologi og politisk sociologi samt statskundskab. Max Weber udgav en lang række bøger og tekster om sociologi, politik, religion og historie.
278 nyomtatott oldalak
A szerzői jog tulajdonosa
Lindhardt og Ringhof
Első kiadás
2018
Kiadás éve
2018
Már olvasta? Mit gondol róla?
👍👎

Idézetek

  • metteoveidézett4 évvel ezelőtt
    Denne parallel viser tydeligere end noget andet, at det ikke kan nytte noget at arbejde med så vage begreber som katolicismens (påståede!) verdensfremmedhed, protestantismens (påståede!) materialistiske »verdensglæde« og lignende begreber. De er i almindelighed uanvendelige, både i dagens samfund og ikke mindst når det gælder fortiden. Og hvis man endelig vil operere med dem, så vil ikke alene de foregående bemærkninger, men også mange andre iagttagelser, der uden videre trænger sig på, tilmed gøre den tanke nærliggende, om ikke hele modsætningen mellem verdensfremmedhed, askese og kirkelig fromhed på den ene side og deltagelse i det kapitalistiske erhvervsliv på den anden burde ophæves og tværtimod forvandles til et indre slægtskab
  • metteoveidézett4 évvel ezelőtt
    Luthers, Calvins, Knox’ og Voëts gamle protestantisme havde meget lidt at gøre med, hvad man i dag kalder »fremskridtstro«. Den stod fjendtligt over for hele sider af det moderne liv, som selv den mest yderliggående troende i dag ikke kan undvære. Hvis man altså overhovedet skal påvise noget indre slægtskab mellem forskellige udgaver af den gammelprotestantiske ånd og moderne kapitalistisk kultur, så må vi, hvad enten vi vil eller ej, søge at finde det i dens rent religiøse træk, ikke i dens (påståede) mere eller mindre materialistiske eller i hvert fald antiasketiske »verdensglæde
  • metteoveidézett4 évvel ezelőtt
    Det gælder tværtimod, at protestanterne (særligt visse retninger blandt dem, som senere vil blive behandlet) både som herskende og som behersket lag, både som flertal og som mindretal har vist en særlig tendens til økonomisk rationalisme, som ikke på samme måde fandtes eller findes hos katolikkerne, hverken i den ene eller i den anden position

Könyvespolcokon

fb2epub
Húzza és ejtse ide a fájljait (egyszerre maximum 5-öt)