da
Books
Lise Søelund

ÅR FOR ÅR MED KIERKEGAARD

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.

Uddrag af bogen

Bedre bliver det ikke af, at han blev erklæret uegnet til militærtjeneste i Kongens Livkorps, for det havde da gjort sig godt med en uniform og eventuelt nogle stjerner på skulderen. Hans rektors ord kan muligvis hjælpe lidt på selvværdet, for han fortæller, at Søren Kierkegaard har et godt hoved, og at den unge mand er åben for alt, skønt han dog har været lidt barnlig hidtil, men når der kommer mere alvor i hans karakter, idet hans gode åndsevner udvikles på universitetet, så vil han formentlig komme til at ligne sin ældste bror. Man tør ikke rigtig tænke på mere alvor end det, vi allerede har været vidne til i hans barndom og ungdom, men således vurderer hans rektor det.

Om forfatteren

Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.
224 nyomtatott oldalak
A szerzői jog tulajdonosa
Forlaget Mellemgaard
Első kiadás
2018
Kiadás éve
2018
Már olvasta? Mit gondol róla?
👍👎

Könyvespolcokon

fb2epub
Húzza és ejtse ide a fájljait (egyszerre maximum 5-öt)