I en jødisk landsby i Polen i anden halvdel af 1600-tallet bliver tro, overtro, gudløshed og djævlebesættelse æltet sammen i en syndig forvirring, da en falsk Messias slår sig ned.
Isaac Bashevis Singer, 1904–1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central— og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik — en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.
