De umulige born og det ordentlige menneske

handler i forhold til, hvilken adfærd de mere eller mindre ureflekteret har erfaret som fornuftig ud fra deres position i uddannelsesfeltet

Pierre Bourdieus praksisteori. Denne

struktionen af kulturelle former og fællesskaber. I dette kapitel vil jeg forklare denne rolle nærmere og præsentere min tilgang til identitet, kulturelle former og fællesskaber, som alle er vigtige emner i den efterfølgende analyse af etniske minoritetsbørns identitetsforståelser og erfaringer i skolen.3
Min tilgang er her, at folks identitet – eller rettere identiteter – ikke består i en særegen og konstant essens, men altid er det foreløbige resultat af en lang og kontinuerlig konstruktionsproces, som ethvert menneske gennemgår. Identiteter er konstruerede gennem interaktioner med andre mennesker, hvor man lærer om sig selv og disse andre. Det betyder også, at vores identitetsforståelser ændres, skifter fra kontekst til kontekst og præges af vores eget ‘identitetsarbejde’ og andres opfattelser af vores identitet. Folk kan dog ikke blot tilskrive os tilfældige identiteter, ligesom identiteter heller ikke kan vælges frit. Identiteter er afhængige af vores sociale position og bliver til og omformes som en del af den proces, hvor vi bliver til og omformes som personer. Således er identitet dialektisk forbundet med den sociale og kulturelle konstruktion af vores selv, af vores krop og tanke, af vores forståelser, praksisser og dispositioner. I