De dybeste rødder

Helsingør eller er på vej hjem med kurs mod København.” Faktisk er det en tradition, at dronningen hvert forår markerer starten på en ny sæson med Dannebrog ved at gå om bord på kongeskibet og sejle op gennem Sundet forbi Kronborg, hvor soldaterne affyrer kanonerne fra batteriet og saluterer majestæten, mens det hvide skib med kongeflaget sat glider forbi. ”Det sker selvfølgelig ikke, hver gang vi sejler forbi, for så skulle de jo salutere hele tiden! Men der bliver saluteret ved denne begivenhed. Det var også traditionen på fars tid. Når han sejlede forbi Kronborg med kongeflaget sat, kom de 27 skud.”
Normalt lægger Dannebrog til kaj i Helsingør, men det skete ikke i foråret 2016, for da viste vejret tænder. ”Det stormede forfærdeligt, sundbusserne kunne ikke sejle, og efter sigende kyssede færgen færgelejet lidt vel hårdt, så det var bestemt ikke en dag, hvor vi skulle ind i en havn, der ikke er særlig stor. Vi vendte derfor om og sejlede tilbage til København!”
Ma

Når dronningen taler om Helsingør, hæfter hun sig selvfølgelig også ved Kronborg, som trods konkurrencen fra Bjarke Ingels’ mesterværk er Helsingørs vartegn. ”Det slot emmer af historie, og det er fantastisk at opleve, hver eneste gang man kommer,” siger hun. I mere end 400 år var slottet hovedsæde for opkrævningen af øresundstolden. Med kanoner, der pegede direkte ud mod Øresund, turde søfarende ikke andet end at betale for at sejle forbi. Det betød klirrende mønt i kongens skattekiste, og der blev rigeligt råd til at forskønne Kronborg med spir, tårne og kobbertag, indtil det strålede som et af Renæssancens fineste slotte. Der faldt samtidig en hel del af til byen, hvilket man kan se i dag, noterer dronningen. ”Den danske konge kunne holde Sundet sejlbart. Men så forlangte han også lige, at de lagde betaling ved Kronborg. Det var kongens partikulærkasse, som Sundtolden gik til, og det var godt for ham, men det betød også, at Helsingør blev en særdeles velhavende by med et internationalt publikum. Helt tilbage fra 1600-tallet, og før det, var der mange hollændere i Helsingør. Men der var også tyskere, skotter og englændere. Det har været en international lille by. Det kan man se, hvis man går rundt i dag, for der er kolossalt mange pæne gamle huse, og man kan se, at det var en rig by.”
Datidens handelsmænd, diplomater og kongelige berettede om det storslåede slot i Helsingør, når de vendte hjem fra deres rejser til Danmark. Men efter branden i 1629 gik det tilbage. Først fortærede ilden det meste af slottets møbler, malerier og kobbertag, og derefter ventede nedturen, da svenske Karl Gustav besatte og plyndrede Kronborg i 1658-1660. Derfra var det slut med de overdådige fester, og de næste 300 år blev Kronborg mest brugt som fæstning og militærkaserne.
Som bekendt blev der lagt ekstra til Kronborgs berømmelse, da den britiske digter William Shakespeare skrev dramaet om prins Hamlet, som vikles ind i intrigerne i en mildest talt dysfunktionel kongefamilie. Dronningen var på plads på tilskuerpladserne, da den britiske teatertrup fra Globe Theater i London i 2016 kom forbi og opførte stykket i anledning af 400-året for Shakespeares død. Her blev der sluttet en ring for dronningen, for som 14-årig tronfølger oplevede hun sammen med forældrene sit livs første opførelse af Hamlet netop her.
For dronningen er Kronborg også forbundet med at komme sejlende og se slottet tone frem. ”Det er et pragtfuldt syn, hvad enten vi er på vej op gennem Sundet mod

ronningen har lært sig, at hver by har et ”ansigt”, som hun udtrykker det. ”En by, som jeg tidligere kun kendte lidt til, men som jeg kom til at se mere til, er Viborg. Da jeg blev bedt om at tegne bispekåben, kom jeg på egen hånd, uden at det var fint besøg, og den ligger dér på sin banke med kirken tronende foroven og den lille bykerne forneden. Det er en af de få gamle byer, der ikke ligger ud til en fjord eller det salte vand. De andre gamle byer ligger altid ved en havn eller inde i bunden af en fjord, og det giver et andet perspektiv, at Viborg har denne placering.”
Taler vi om gamle byer, som ligger inde i en fjord, toner Roskilde frem. Byen er berømt for domkirken, hvor en stor del af kongefamilien ligger begravet. Siden 1400-tallet har kirken været kongeslægtens foretrukne gravkirke, og her er 21 konger og 18 dronninger stedt til hvile. Derudover er byen hjemsted for vikingemuseet, hvor publikum kan se de imponerende vikingeskibe. For dronningen er Roskilde en af de byer, der binder vigtige historiske tråde sammen.
En anden kendt by med en domkirke er Helsingør, og selv om dronningen ikke bruger ordet, hører den til en af hendes favoritter. Hun fremhæver, at det er lykkedes at kombinere det gamle byrum og kongeslottet Kronborg med fremragende nybyggeri. ”De nye bygninger ved havnen minder om de gamle, fordi de er udstyret med ordentlige tage og har lidt forskellig form og lidt forskellige farver. Dermed får man det flimrende billede, som klæder en by.”
Set med dronningens øjne er nybyggeriet, som selvfølgelig blev dyrere end beregnet og længe var centrum for en ophidset lokal debat, uhyre vellykket. Det gælder det nye kulturhus og bibliotek ved havnebassinet, og det gælder søfartsmuseet, som den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels placerede i havnens dok. ”Det er et fantastisk tiltag, at man udnytter den gamle tørdok til at lægge museet ned i, så man kan have et stort, spændende museum, der ikke fylder noget. Det er et genialt museum,” siger dronningen. Nede i dokken har hun set udstillinger, der viser, hvordan Danmarks fortid og nutid kobles sammen af søfarten. Ud over at vise eksempler på de skibe, der sejlede på havene i svundne tider, har museet opstillet en stor model af et containerskib fra A.P. Møller - Mærsk. Containerne med de mange forskellige varer og produkter fra hele verden er et sindbillede på globaliseringen og et perfekt eksempel på de danske skibes betydning som transportører på verdenshavene. ”Det var sørgeligt, som det gik med ØK. Men så kan man glæde sig over Mærsk, der har klaret det fantastisk og gjort Danmark kendt. De sejler stadigvæk. Skibene er lyseblå nu, men de er skam danske!” lyder det fra dronningen.
På et kort på søfartsmuseets væg kan de besøgende se, hvor skibene fra den danske handelsflåde befinder sig rundt om i verden, og for mange er det en øjenåbner at se, at Danmarks position som en kæmpe søfartsnation langtfra er et lukket kapitel.
Når dronningen taler om Helsingør, hæfter hun sig selvfølgelig o

”Man laver i reglen ikke kampagner, medmindre man tror, at man er lidt presset.”

Det er ikke et spørgsmål, om man er så klog eller så begavet, det er simpelthen et spørgsmål om, at man skal bruge de evner, man har. Det gælder for alle mennesker.

Dannebrogstogterne

På godt og ondt og gennem godt og ondt var han vor konge i 34 bevægede år, en konge som talte jævne ord og gav et demokratisk land en familie i rigets top. Vi bøjede os ikke for ham som andre folk for herskere og førere. Vi råbte hurra og ikke heil. Men han var den første iblandt os, og det er vel ikke utænkeligt, at det var med til at hindre vejen frem for en fører af tyskernes nåde. I en kongerække af sagnkonger, heltekonger, enevoldskonger og andre slags konger blev kong Christian demokratiets konge i den tid, da jævne mænd blev helte for at bjerge landet. Island sveg ham, men han vandt Istedgade