«Gang efter gang kom et vindstød farende ind gennem de åbne døre og vinduer, hvislende og hvinende, så den dødes hår og den sidste kertelue flagrede i trækken. Men det hjalp ikke. Boryna rørte sig ikke af pletten, han vågnede ikke, hverken for at gå i arbejde selv eller jage på de andre, han lå der stille og stiv og døv som en sten.»
I W.S. Reymonts firedelte mesterværk «Bønderne» bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Forfatteren, der selv var bondesøn, men for urolig og eventyrlysten til at blive i landsbyen, beskriver bondelivet så levende og fortroligt, at bøgerne både fungerer som en roman med stærke karakterer og blomstrende sprog og som et historisk dokument om de polske bønder, hvis levevis for længst er forandret.
“Sommeren” er fjerde og sidste del af W.S. Reymonts serie «Bønderne”, som han i 1924 modtog Nobelprisen for.
Wladislaw Reymont (1868–1925) var en polsk forfatter, der i 1924 modtog Nobelprisen for sine romaner «Høsten», “Vinteren”, «Våren” og “Sommeren”, der til sammen danner mesterværket «Bønderne”. W.S. Reymont forlod Polen som 25-årig og drog ud i den store verden med nogle få skillinger på lommen. Han slog sig omsider ned som forfatter i Paris, hvor han skrev en række anmelderroste bøger.
