Den fjerde rytter

Hver tiende, der blev ramt, døde af det, og 1831 blev året med århundredets højeste dødelighedsrate. Faktisk var året det eneste, hvor der døde flere i Danmark, end der blev født, og malariaepidemien var årsagen.

For selvom indianerne som europæerne var agerbrugere, så var de begrænset af de dyr og planter, som levede vildt i Amerika. Her var der ingen af de fire afgørende dyregrupper, som var grundpillen i Europas, Nordafrikas og Asiens husdyrhold – på engelsk kaldet ”the big four” – hverken får/ged, gris, kvæg eller hest var at finde i Amerika på dette tidspunkt i historien. I stedet havde indianerne hunden, som sandsynligvis var vandret med fra Sibirien som jægernes følgesvend. Resten var lokale dyr som lamaen og alpakaen, kalkunen og de små marsvin, der blev opdrættet for deres kød.

Da Christoffer Colombus ankom til Antillerne i Caribien i 1492, lagde han fundamentet til verdenshistoriens måske mest spektakulære kulturmøde. Det tætteste, vi nogensinde kan komme på det igen, ville være, hvis vi efter en succesfuld rumrejse til en jordlignende exoplanet pludselig stod over for en fremmed civilisation af rumvæsner.

Hvis man i dag tager et kig på opslag på de sociale medier under coronaepidemien, så er der måske i virkeligheden ikke meget, der har ændret sig på 1.500 år med tanke på de mange underlige forklaringer på coronaepidemien opståen, for ikke at nævne mængden af konspirationsteorier og mærkelige forslag til, hvordan man kan kurere sygdommen. Nyhedsstrømmen flyder over med dem. Som et opslag på Facebook, der berettede om, hvordan varmt vand og hvidløg kunne slå virussen ihjel i svælget, mens den amerikanske præsident åbenhjertigt indviede andre i, at man måske kunne drikke rengøringsmidler og selv indtog malariamedicin, som senere – naturligvis – blev erklæret virkningsløs.

Før mennesket begyndte at dyrke jorden, nåede jordens samlede befolkning næppe over 10 millioner mennesker

er faktisk, helt uden sammenligning, sygdomme, der har fungeret som verdenshistoriens største dræber og samfundsomvælter helt frem til Anden Verdenskrig, og Selv da må man indrømme, at tuberkulose og kolera tilsammen krævede langt flere ofre end selve krigsurolighederne. Alligevel er det netop de årstalsmæssigt velafgrænsede krige, vi som regel foretrækker at inddele historiens epoker efter.

Ifølge en myte fra cherokeeindianerne var der engang en konflikt mellem mennesker og dyr, som endte med, at dyrene besluttede sig for at give deres herrer en række sygdomme som gengæld for dårlig behandling – og i gamle myter og sagn er der, som bekendt, ofte en kerne af sandhed.

Man genkender forsøgene på at give andre befolkningsgrupper skylden for at have introduceret epidemien, hvad enten det er jøderne, der forgifter brøndene for at overtage verdensherredømmet, eller kineserne, der har skabt

virussporer i et laboratorium med onde hensigter for øje

for glemsel er håb, og glemsel heler, og vi mennesker er ukuelige optimister, der helst tror, at morgendagen er en forlængelse af i går, og at normalitet er fravær af sygdom.