Muligheden af en ø

Åh, det liv som menneskene prøver at leve!

Åh, det liv de lever

I den verden hvor de er!

De stakler, de stakler ...

Jeg rummede ikke blot den legitime afsky som griber enhver normalt indrettet mand ved synet af en baby; ikke kun en solidt forankret overbevisning om at barnet er en slags ondsindet dværg med en medfødt grusomhed hos hvem artens værste egenskaber øjeblikkeligt manifesterer sig, og som husdyr med klog forsigtighed går i en stor bue uden om.

Desuden så jeg arabisk ud hvilket gør tingene lettere; antiracismen var alt hvad der var tilbage af venstrefløjens indhold disse år, eller snarere en antihvid racisme.

Ethvert levende væsen fortjener naturligvis medfølelse af den enkle grund at det er i live og i kraft af dette udsat for utallige lidelser, men over for et ungt menneske der strutter af sundhed, er det en temmelig teoretisk betragtning

alt dette gav mig en smule lyst til at dø, men jeg styrede mig.

At øge begæret til bristepunktet mens man gjorde tilfredsstillelsen af det mere og mere utilgængelig, sådan var det særprægede princip som det vestlige samfund hvilede på

Kristus forekom ham at være definitivt mere high dope

»Man græder aldrig kun over sig selv,«

Klinterne rager op over havet i deres lodrette absurditet, og der er ingen ende på menneskenes lidelser.

Jeg kunne have købt en Aston Martin, men den var dyrere, og endelig var Bentleyen bedre, motorhjelmen var længere, man kunne have anbragt tre ludere på den uden problemer. For et hundrede tres tusind euro var den faktisk et godt køb; og hvad angår at øge min troværdighed hos rakket tror jeg at jeg gjorde en rigtig god investering.