Til forsvar for dyrene

Retfærdiggørelse af at udnytte dyrene: Religionerne og den vestlige filosofi

„Når ens hjerte oprigtigt er åbent for universel kommunikation, udelukkes ingen eller intet fra dette broderskab (…) Hjertet er enestående, og den elendighed, der får os til at mishandle et dyr, vil ikke være sen til at komme til udtryk i forholdet til andre mennesker. Al grusomhed mod et hvilket som helst væsen er det modsatte af menneskelig værdighed“

I et andet værk, Animal Gospel, tordner Linzey mod den menneskelige chauvinisme.
Så snart man begynder at udfordre den despotiske måde, vi behandler dyrene på – om det så er drab for sportens skyld, den brutale kommercielle udnyttelse eller (for nu at tage et nutidigt eksempel) den aldeles uanstændige behandling af tusinde af sæler, hvor man tager deres penis for at sælge den som afrodisiakum i Europa og Asien – så møder man gang på gang den menneskelige dogmatisme: Hvis det tjener menneskeheden, må det være rigtigt.69
For Linzey betyder det, at „dyrene ikke må opfattes som varer, ressourcer, instrumenter eller praktiske genstande, som står til rådighed for mennesket. Hvis mennesket gør sig til herre over skabelsen, så kan det kun være et herredømme, der består i at tjene. Man kan ikke beherske uden at tjene. Ifølge den teologiske doktrin for dyrerettigheder skal mennesket derfor være den tjenende art – den art, der har fået magten, muligheden og privilegiet til at tjene og endda ofre sig for de svageste lidende skabninger.“70