I bogens efterskrift står der: «Mænd som Boris elskede, som Cassanova træffende formulerede det, «kvinder indtil vanvid, men altid friheden endnu højere"."
Dette er en af de få bevarede dagbøger skrevet af den kvindeglade, russiske officer Boris Uxkull, der kæmpede på russisk side under Napoleonskrigene. Som velhavende mand havde han adgang til en priviligeret tilværelse, men tjente også i den russiske hær, hvor han kæmpede i sytten slag, blev dekoreret elleve gange og efter tre års militærtjeneste (1812–1815) forfremmet til ritmester.
Både Boris Uxkulls professionelle liv under Napoleonskrigene, samt hans eskapader og kærlighedsfulde relationer til kvinder er skildret i «Armé og amour: En dagbog fra Napoleonstiden».
Berend-Johann Uxkull (1793–1870), blot kaldet Boris Uxkull, var velhavende baron og officer under Napoleonskrigene. Som ung russisk officer af tysk afstamning nedfældede han sine oplevelser og giver dermed et unikt indblik i krigen, og hvad der skete i dens udkant.
Det var aldrig meningen, at dagbøgerne skulle udgives, men var blot skrevet som personlige beretninger. Netop derfor står de tilbage som et ufarvet, historisk dokument af stor vigtighed for eftertiden.
