da
Books
Nynne Koch

Møde med sig selv

«Enhver situation i livet opstår som en uoverskuelig række af tidligere tildragelser. Enhver handling, man udfører, har sine rødder langt tilbage i ens tidligere liv, ja, tilbage i slægtens liv og i ens afstamning. Hvert minut, man lever er facit i et regnestykke, hvis enkelte led er alle de minutter, der er gået forud.»
I «Møde med sig selv» følger vi to jødiske tvillingepigers liv under de dramatiske begivenheder omkring de to verdenskrige. Pigerne bliver adskilt ved fødslen og møder for første gang hinanden under besættelsen, da de er ganske unge. Nynne Kochs beskrivelse af pigerne ydre og indre liv er rørende og personlig, og bogen slår den debuterende kvinde fast som en stor og lovende forfatter.
«Dygtig debut. Det er en stor og bred roman, og den vidner om en meget betydelig ærgerrighed, en vilje, som må kunne føre langt frem.» — Politiken
«Menneskenes indbyrdes afhængighed, solidariteten mellem alt levende, den grænseløse hengivenhed på trods af alle racer og nationer — det er bogens simple og sande budskab. Og hvor trænger vi til det i dag!» — Social Demokraten

Nynne Koch (1915–2001) var en af de største danske kvinderettighedsforkæmpere og kønsforskere i det tyvende århundrede. Hun var i mange år leder af KVINFO og udgav tidsskriftet “Forum for kvindeforskning” på sit eget forlag Melusine. Nynne Koch udgav en lang række bøger og essays og blev anerkendt med flere prestigiøse priser, herunder Georg Brandes Prisen, Alt for Damernes Kvindepris, Freja-Prisen samt udnævnelse som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter
464 nyomtatott oldalak
A szerzői jog tulajdonosa
Lindhardt og Ringhof
Első kiadás
2019
Kiadás éve
2019
Már olvasta? Mit gondol róla?
👍👎
fb2epub
Húzza és ejtse ide a fájljait (egyszerre maximum 5-öt)