Høvdingebørn

”Jeg skal hjælpe dig, far, lovede han stumt — jeg ved godt at vi to ikke har stået hinanden særligt nær, men fra nu af skal jeg være den, du kan regne med og trække på. Jeg er til din rådighed og du kan gøre med mig, hvad du vil.
Han forsøgte ikke længere at holde tårerne tilbage, de løb ned over hans kinder, og Høvdingen, som netop havde frabedt sig jammer og gråd, så sin ældste søn stå og flæbe som et pattebarn og de uoprettelige ord undslap ham, dæmpet som talte han til sig selv men i den totale stilhed højt nok til at blive hørt af hver eneste af de tilstedeværende — Hvorfor er det altid de bedste, der må dø.”
Under anden verdenskrig bliver den rige gårdejer Høvdingens søn Frits henrettet af nazisterne for at have modsat sig besættelsesmagten. Tilbage har han Frits’ søskende, som for evigt vil blegne i lyset af den afdøde søns heltemodige død.
”Høvdingebørn” følger børnenes forsøg på at leve op til deres fars forventninger og på at klare sig i en verden, der er i konstant forandring. Det er både en smuk og fintfølende skildring af de enkelte børns personlighed og liv og en beskrivelse af efterkrigstidens Danmark og den store omvæltning, samfundet gennemgik i sidste halvdel af det tyvende århundrede.
”Høvdingebørn” udkom første gang i 1991.
Martha Christensen (1926–1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.