Livet er en drøm. En bog om hypnose

Hos den hypnotiserede er derimod omformningen af tanke til handling, sansning, bevægelse eller syn udført så hastigt, at de intellektuelle fortrængninger ikke får tid til at komme i stand.

. Nu er de virksomme i sindet, men de kan ikke nås, før en lignende klang i sindet genopvækkes (i terapi eller ved hypnose).

Hvad man lærer og husker i én bestemt tilstand, genfindes ikke i andre tilstande, men kun hvor tilstanden igen frembringes.

Tro og ønsk, mine herrer, og I kan opnå lige så meget som mig.”

Man kan også nøjes med et enkelt ord, et mantra.
Man kan forstærke sin bøn med flere religiøse teknikker. I stedet for at sige digtet, kan man messe det frem. Og man kan forstærke det, hvis man rokker imens som ortodokse jøder, der står og beder ved Grædemuren. Det er meget effektivt.

Sætter man centrum foran panden bliver man skarp, gennemtrængende og intelligent. Et hedt centrum lige i hjertet opfordrer til heroiske, elskovsfulde og modige følelser.

Johnstone siger, at sætter man centrum til maveregionen, vil man føle sig selvtilfreds, jordnær, lidt tung og endda humoristisk.

Din ræsonnerende forstand er, lige meget hvor veludviklet den er, tilbøjelig til at lade dig kold og passiv, hvorimod fantasi-kroppen har kraften til at påvirke din vilje og dine følelser direkte.”

Det var sproget. Kan man sætte ord på, er man bevidst, men man er også dobbeltbundet.

Det er først, når man kan iklæde det ord, at man er “kommet til sig selv”. Faktisk er det sært: for når man sætter ord på; når man reflekterer over situationen og sig selv (reflektere betyder “at genspejle”), har man foretaget en fordobling af sig selv. Der er både det jeg, der lever, og det jeg, der tænker over, at det lever.
Somme tider er man derfor nærmere sin egen væren, når man er “ude af sig selv”.