Hypnotisøren

Hvor er Benjamin? spørger Simone skingert.
– Jeg ved det ikke, siger han hastigt. – Jeg skal aldrig mere gøre ham noget ondt, det lover jeg.
– Hør efter hvad jeg siger, fortsætter Simone. – Jeg er hans mor, jeg skal have det at vide

Jeg forlod modtagelseslokalet og gik hen ad gangen mod mit kontor.

– Det lyder godt.
Lejligheden

– Det lyder tosset, forsøgte jeg at sige i en let tone.

Det ville ikke være så forskelligt fra det jeg lever nu, tænker hun ironisk. Jeg ville måske gå til koncerter, i teatret og på kunstudstillinger, som alle enlige kvinder gør.

Hun finder en flaske maltwhisky i skabet og hælder et skvæt op og nogle dråber vand: En svagt gul væske i et tungt glas. Entrédøren åbnes mens de varme

vrede eller had. Snarere noget

kunnet give dig lov til at gøre som du ville

ligger bare der og lader som om han sover. Jeg tænker at jeg

Erik skal have luft, det spænder i halsen, men han gør modstand mod lungernes kamp for at få trukket ilt ned.

Tindingerne dunker, og det blinker hvidt i hans hoved.