Lasse-Leif gider ikke lege med fætter Finn

fætter Finn.
“Nej, det er mig, der bestemmer, for jeg er den yngste!” råber Lasse-Leif.

“Jeg bestemmer. For jeg kan tæske dig!” siger fætter Finn.
“Na-haj, du kan ej!” siger Lasse-Leif.
“Jo-ho, og min far kan banke din far!” siger fætter Finn.
Den må Lasse-Leif tænke lidt over: “Det kan godt være,“ siger han så. “Men han kan ikke banke min mor ... og jeg kan gå på lava!”
Luske-Lise siger ingenting. Hun drikker saftevand.

Så kaster fætter Finn den seje, sorte bil efter Lasse-Leif.
Lasse-Leif vil rigtig gerne smide den tilbage i hovedet på fætter Finn.
Men han er bange for, at den skal gå i stykker. I stedet tager han den kedelige, røde bil, den, der mangler det ene hjul.

Den rammer fætter Finn lige mellem øjnene.
Så begynder fætter Finn at tude igen.
Mor er slet ikke glad, da hun kommer ind i stuen.
Hun siger, de begge to er nogle pattebørn.

Og hvis de ikke kan enes, kommer hun ind og blander sig i legen.
Og så er det hende, der bestemmer DET HELE!
Det synes drengene slet ikke er sjovt, for Lasse-Leifs mor er rigtig dårlig til at lege med biler.
“Nej! Nej! Det behøver du slet ikke!” siger de i kor.
“Vi spørger bare Luske-Lise. Det er hende, der er dommeren!”

Lasse-Leifs mor sukker og går ud af stuen igen.
Luske-Lise siger: “Jeg bestemmer, at I begge to har ret.”
Og så tager hun den sorte bil.
“Se,” siger Luske-Lise. “Den kan faktisk BÅDE flyve og trække vejret under vandet.”
Bilen flyver gennem luften og lige ned i saftevandet.
Det siger højt plask. Og så svømmer den rundt nede i glasset. Det sprøjter over det hele.
“Hvad laver I?” råber Lasse-Leifs mor